INSECURIOSITY – Releasekoncert
GRATIS ENTRE
Døre åbner: 17.00
Koncertstart: 19.00
MATHILDE udgav den 6. august sin kommercielle debut EP, INSECURIOSITY. En personlig EP om usikkerhed med en masse på hjerte, udtrykt i en samling af sange, som på hver sin måde kombinerer melodiøsitet, fængende pop og nære tekster.
EP’en har allerede nu fået stor ros hos anmeldere, der blandt andet skriver:
“Det her er en EP med hjerte og talent, og selvom der flere steder er momenter, der sagtens kan finpudses, så vinder Mathilde stort på netop disse to ting”. (Andreas Nørgaard, Modgift, august 2021)
“I sine sange omfavner MATHILDE dét, vi ofte har allersværest ved – vores usikkerheder – og pakker det ind i en lyd, der er elektronisk, melankolsk, let og luftig – og alligevel leveres med både nerve og … skælvende nærvær” (Mads Kornum, Side 33, august 2021).
Den 27. august fejrer vi udgivelsen med en releasekoncert på Fikumdik Kaffe, hvor MATHILDE optræder med sit velspillende band bestående af Laura Ritsmar og Ann-Louise Paulsen. Den musiske oplevelse suppleres af fremvisning af billeder taget og redigeret af fotokunstner Anders Birk Jeberg Staanum, som i samarbejde med MATHILDE har lavet en gennemarbejdet visuel fortolkning af hver sang.
Efter koncerten vil der være en yderligere optræden fra Emma Hørlyck og Benner, som sammen med MATHILDE er artister i karriereforløbet “Godt På Vej”, skabt og drevet af Stille Støj, med støtte fra Jutlander Bank.
Vi glæder og til at dele musik, glæde og følelser med jer den 27. ❤️