Allan Olsen – Solo
Så er der nyt fra Musik-garagen igen.
Den 2. Maj skal vi i den store Hal 2… – for der kommer en af “de store danske”, som med garanti fylder vores Hal.
Allan Olsen mine damer og herrer!
Temaet er – Store Byer har også små steder – og derfor tager Allan Olsen et smut rundt til nogle af de små musiksteder i de større byer. Til præcis den scenestørrelse, der er fundamentet for de langt større scener, hvor Allan Olsen i dag spiller for fyldte sale.
Vi er skidestolte af, at Allan Olsen og de gode folk i hans bagland har tænkt på os i garagen.
Som en af de få ægte trubadurer på den danske musikscene ser vi virkelig frem til en aften med en både skarp, rørende og morsom optræden, når vi på den her helt særlige aften får fornøjelsen af Allan Olsen helt ufiltreret og solo med sin trofaste guitar, sangene, anekdoterne og det finurlige glimt i øjet.
Efter snart 50 år i landevejenes tjeneste og 20 plade- og bogudgivelser står Allan Olsen som et sjældent klart og veltjent fyrtårn blandt danske sangskrivere, og ikke for noget vel, men vi er edderspændte i garagen!
I det sene efterår 2024 turnerede Allan Olsen & band sin 30 år gamle liveplade, ”Rygter Fra Randområderne”. Det blev til adskillige ekstrakoncerter, og en sand magtdemonstration for såvel Olsen som for bandet, og for dansk rock- sangskrivning i det hele taget.
Denne aften kommer han solo og kommer vi en lille smule tættere på – Vi glæder os til en aften i hans og jeres selskab 🙂
Dørene åbnes kl. 19.00
Koncerten starter 20.00
Der bliver tilbudt mad i forbindelse med arrangementet. Nærmere info følger 🙂