Fikumdik Radio v. Jesper Nyborg. Gæst Simone Tang

Details
Date:

oktober 31

Time:

19:30

Website:
Event Website
Venue

Fikumdik Kaffe

Trindsøvej 4

Aarhus, Denmark, 8000

Sommeren går på hæld, marken er mejet og prøveabonnementet på Fikumdik Radio er udløbet….

Derfor er det tid til at tegne et nyt på det mest efterspurgte radioprogram vi har i Kaffebaren.
Første gang i efteråret er den 31. oktober… og vi ved godt der er lidt længe til, men det er værd at vente på, for den dygtige Simone Tang kommer forbi til en snak om sit debutalbum, og dermed er det en slags snigpremiere, for det bliver udgivet dagen efter.
Simone Tangs musik ligger i landet mellem folk, fransk chanson og blues, og hun giver selvfølgelig også lige et nummer eller to…

Vi skal selvfølgelig også lytte til dejlige vinyler med Hr. Jesper Nyborg, og vi glæder os helt vildt!
Måske skal vi også ringe til en korrespondent eller høre fra en reporter, og du kan som altid sms’e til programmet med dine musikønsker. Måske er det netop dit ønske som ryger i æteren…

Vi har sat abonnementsprisen for landets mest eksklusive radioprogram til 75,-, som betales forud på MobilePay nr. 307607 ELLER i døren. Skriv “Fikumdik Radio” i kommentarfeltet.
Det er en helt ny pris, men vi er sikre på, at du bliver glad for det. Der er nemlig ingen fortrydelsesret, men du kan til enhver tid gå i baren. På den måde er du med til at sikre, at vi kan blive ved med at sende radio i byens hyggeligste studie 😉

Det eneste du skal gøre er at spænde cykelhjelmen endnu en gang og ræse ned i garagen – det bliver garantrisser hyggeligt!

Døre åbnes kl. 19.00
Radio kl. 19.30
Det er ikke muligt at købe mad i Kaffebaren