Fikumdiks JuleFestival – The Desoto Caucus, Kajsa Vala og flere

Details
Date:

december 19

Time:

15:00

Website:
Event Website
Venue

Fikumdik Kaffe

Sidste år holdt vi jer hen længe, før vi begyndte at løfte sløret for årets julekoncert…

I år går vi all in og starter med at dele julegaver ud allerede nu – sæt det ALLERSTØRSTE kryds i din kalender! Bare find den tykkeste sprittusch du har, for du kommer ikke til at slette det her kryds igen! Du kan allerede nu begynde at glæde dig til, at vi fylder hele huset med musik – en hel dag. Så kom og vær med til vores musikalske svendeprøve!

Ja ja… men hvad skal jeg glæde mig til spørger du?

Du skal glæde dig til verdens vildeste husband THE DESOTO CAUCUS med gæster, for det ville jo ikke være en julekoncert, hvis de ikke var der. Men hold nu godt fast, for den her dag skal du også lige lytte til den her musikalske juleengel. Allerfineste KAJSA VALA kommer nemlig også og vi glæder os som gale!

Jamen skal man så til to koncerter den dag? Altså faktisk skal du til fire fede koncerter, så du skal sætte det meste af dagen af, for der kommer mere musikalsk julekonfekt og helt sikkert også marcipanbrød – i form at kendte venner af huset.. Men mere om det senere….

Det bliver en fabelagtig dag, og vi håber, at du har lyst til at komme og opleve musikalsk julemagi sammen med os! Og ja, billetten koster lidt lige op til jul… Men det er jo også FIRE koncerter fordelt på tre scener.. 🙂

Så hvor længe tør du egentlig vente inden du køber billet?

Vi ses til julebal.

Kram fra Pernille og Uffe

Døre kl. 14.00

Koncert kl. 15.00, 17.00, 18.30 og kl. 21.00.

Det vil være muligt at købe mad mellem kl. 19.30 og 20.30. Mere om det senere.

Nu er der, som altid bare tilbage at gå ind på Billetfix og købe musikmagi. Og så glæder vi os bare til at se dig!