UDSOLGT: Jonatha Brooke m. band
Jamen det er da et Scoop, I har gjort jer der..!
Ja det er… Vi er super glade for, at vi har fået lov til at lægge sted til en fin aften med Jonatha Brooke. Vores venskab med aftenens trommeslager Kent Olsen går langt tilbage, og det er netop det venskab, som har gjort denne aften mulig 🙂
Vi glæder os meget…
Lidt om Jonatha…:
Jonatha Brooke kommer til Danmark og spiller tre koncerter med sit band. København, Frederikshavn og Aarhus.
Jonatha Brooke er kendt for sin unikke blanding af folkemusik, pop og rock, og hun har i mere end tre årtier leveret en imponerende række af vellykkede albumudgivelser.
Jonatha Brooke startede sin karriere som en del af duoen The Story, men har sidenhen gjort sig bemærket som soloartist med album som “Plumb”, “10 Cent Wings”, “Back in the Circus” og “The Works”. Hendes sange er præget af både en stærk personlighed og en lyrisk dybde, der har gjort hende til en favorit blandt kritikere og publikum verden over.
Jonatha Brooke optræder med sit band og præsenterer et udvalg af sange fra hele karrieren. Koncerterne vil være en unik mulighed for at opleve en af de mest ikoniske singer-songwriters i nyere tid.
Line up: Jonatha Brooke: vokal, guitar, mandolin ; Sean Driscoll: guitar, kor ; Morten Jay: bass, kor ; Kent Olsen, trommer
Dørene åbnes kl. 1900
Koncert kl. 20.00
Vi regner stærkt med, at vi tilbyder spisning inden koncerten. Mere info følger 🙂
Vi glæder os til at se jer.
Kærlige hilsener fra Pernille og Uffe