Rasmus Matthiesen & Red Handed Five
Hvis du synes du trænger til en omgang søndagshygge med god livemusik, så kom forbi os og nyd en øl, et glas vin og/eller kop kaffe, mens du lukker øjnene og lytter. Vi glæder os meget 🙂
Lyt her:
Her følger en beskrivelse:
Siden det århusianske folk/rock band Red Handed Five inviterede sangskriver Rasmus Matthiesen til at bidrage med en sang til deres EP `Red Handed Sessions´ har samarbejdet foreløbig budt på sangen `Lad Dine Bekymringer Ligge Her´ og en live-session fra Djursland.
Søndag d. 29. august spiller de deres første fælles koncert i hyggelige og intime rammer hos Fikumdik Kaffe i Århus.
OBS: Koncerten er gratis – men der er begrænsede pladser.
Rasmus Matthiesens sange befinder sig i grænselandet mellem folk- rock og country og kredser om en iboende søgen efter mening med tilværelsen og en plads i samfundet. Siden debuten Alt Godt i 2017 har han spillet koncerter over det meste af landet – både på små barer, højskoler, Smukfest, Hotel Cecil og senest et udsolgt HUSET i København. Efter udgivelsen af sit roste andet album Nye Idealer i 2018 har han arbejdet på en ny plade, som forventes at udkomme til foråret 2020. Men allerede d. 6. august i år udkom singlen `Jeg Skulle Ha´ Været.
Inspireret af højskolesangbogen og Tage-Skou Hansens roman De Nøgne Træer, forsøger sangen i al sin enkelthed at stille spørgsmålet: Var det lige præcise sådan her, livet skulle blive? Og på trods af store forventninger og drømme, kredser sangen om det at være glad og taknemmelig for lige præcis der, hvor sangskriveren befinder sig i livet.
Matthiesen blev af SIDE 33 i kølvandet på udgivelsen spået til at blive:
“…en af de næste store samlende fortællere på den danske folk/rock/sangskriver scene.”
Red Handed Five blev dannet i Aarhus i 2019 og henter særligt deres inspiration The Band og idéen om både at være både backing- og fungerende band. De har på den baggrund allerede spillet koncerter rundt om i landet – blandt andet på Tønder Festival. I foråret 2021 udgav de EP´en Red Handed Sessions med sange af både Kajsa Vala, Rasmus Matthiesen, Ingeline og Son of Fortune.
Red Handed Five består af Morten Rune, vokal/guitar; Frederik Sandfeld, pedal-steel/guitar; Christian Pedersen, bas; August Feldballe Korsgaard, orgel/klaver; Jonas Kardyb, trommer.