UDSOLGT: Baby Did a Bad Thing – Aarhus Release Party
Kom til release party med Baby Did a Bad Thing. De fejrer udgivelse af bandets nye album og vi andre har fået lov til at være med. Og det bliver bare godt 🙂
Billetter skal bestilles i forvejen via mail her: fikumdikkoncert@gmail.com
(P.S. Billetter koster 0 kroner, men der er begrænset antal billetter!)
– – –
Dørene åbner kl. 19.00. Koncertstart kl. 20.00, og så er der ellers bare good vibes indtil baren lukker.
Det er IKKE muligt at købe mad til arrangementet.
– – –
Og så lige et par ord om det fine orkester:
Der er højere til loftet, lidt større armbevægelser og fri adgang til helt nye kroge af musikken, når Baby Did a Bad Thing vender tilbage med nye sange, nyt album og – selvfølgelig – ny turné.
Resultatet er et modent, selvsikkert og velovervejet udspil med modet til både at forlade lidt gammelt og – især – at byde nye hjørner velkomne. Selv siger de, at de er blevet ’mere folk end country’.
Og det er et modnet band, der med deres nye sange og kommende album har givet sig selv plads til mere frihed – i både arrangementer og tekster.
”De nye sange er fortællinger, der gælder bredt, men tager udgangspunkt i et enkelt menneskes historie. Det er universelle temaer om at stille sig åben, at turde være sårbar over for verden og om at finde hjem,” lyder det fra manden bag sangene, Jonas Fjelsted.
”Og så er der plads til mere dynamik, mere flerstemmigt kor og flere rockelementer. Ja, vi rager ned fra alle hylder denne gang …”